17. juni, 2004
Dansk Datahistorisk Forening har fået et meget værdifuldt og omfattende bidrag til sin samling, idet Sparekassemuseet har overdraget museets data-del til DDHF. Læs mere hér.
13. februar, 2003
Fra Mærsk Data Organisator, Prøvensvej 1 i Brøndby har Datamuseet modtaget
en RC9000 maskine samt en RC1900. I den forbindelse tak til Morten Restorp
og Obert Knudsten fra MD. Det har også været en meget stor hjælp for Dansk
Datahistorisk forening, at Falck i Ballerup har været så venlig at sponsere
transporten fra Brøndby til Ballerup. En stor tak til stationsleder Bendt
Trustrup, som nu for anden gang har hjulpet dataarkæologerne. Det praktiske
arbejde med at adskille og flytte rundt med de tunge maskiner er foretaget
af Henning Lindholm, Poul Testmann, Tuan Luu, Finn Verner Nielsen og Jørgen
O. Bjerregaard. Knud Viuf har sørget for at maskinerne blev foreviget, før
de blev adskilt og kørt til Ballerup:
RC9000 set forfra med påsatte døre. Foto Knud Viuf 2003.
RC9000 set fra bagsiden. Foto Knud Viuf 2003.
RC1900 med konsol. Foto Knud Viuf 2003.
30. januar, 2003
Fra Anders Hall har museet modtaget en sjov gave. Anders Hall arbejdede fra
1969-1984 på I/S Dacentralen (Nu CSC Danmark) primært som gruppeleder for
programmering af politiets applikationer, herunder CentralRegistret for
Motorkøretøjer (CRM).
CRM var en applikation, som krævede lagring af store mængder data, og man
var derfor konstant på udkig efter lagringsmedier, som kunne rumme de 2
millioner records à 196 bytes.
Løsningen var installeringen af to IBM Dataceller. Det var datidens
mægtigste medie, og der var kun et fåtal installeret rundt omkring i verden.
Mere info om den her http://www.columbia.edu/acis/history/datacell.html.
Hver datacelle rummede 10 cartridges, som hver indeholdt 200 tape-strips à
200Kb, så hele "kagedåsen", som den blev kaldt i daglig tale, kunne rumme
400 megabytes. Læsning af data foregik på ren Storm P. vis, hvor kagedåsen
roterede til den rigtige cartridge, to tynde metalfingre skilte de enkelte
strips fra hinanden - og derved kunne en lille klemme suse ned og gribe den
relevante strip, snurre den om et læsehoved, og dunke den ned igen. Det hele
på max 600 millisekunder (avg access time).
Da Datacellen blev erstattet af mere rummelige pladelagre, blev de enkelte
dataceller (cartridges) uddelt som minde til de medarbejdere, der havde
arbejdet med Datacellen - og det er sådan én (inkl. en lille manual), Anders
Hall har skænket Datamuseet. Han er ikke helt sikker på, hvornår
Datacellerne blev installeret. Men opfindelsen er fra 1960-erne.
9. december, 2002
Fra CSC Consulting Group i Herlev
(tidligere DDE) har DDHF med tak modtaget et parti reoler, som snarest
vil blive taget i brug i foreningens kælderlokaler på "Møllen" i Ballerup.
16. oktober, 2002
Foreningen besøger Søren T. Lyngsø og sønnen, Jakob Lyngsø, og modtager
bl. a. modem, der kan overføre data på el-nettet. Se billeder
derfra.
27. september, 2002
Knud Viuf besøger Glostrup Varmeværk. Vi modtager en understation, udført
af Søren T. Lyngsø. Se billederne derfra.
31. juli, 2002

IBM tabulator (091) og ovenpå IBM hullemaskine (011) fra 1928 doneret af
Philips Danmark. Tabulatormaskinen har nummeret: P091-10353-JL