|
Foreningen
/ bomærke /
Vores logo - den datamatiske sprællemand
Den danske billedkunstner og
grafiker, Freddi Schlechter skabte i slutningen af de glade 60'ere
den "datamatiske sprællemand" til A/S Regnecentralen.
Da havde han arbejdet som freelance reklametegner (i dag AD'er)
for Regnecentralen's salgsafdeling og informations/reklameafdeling
siden 1963, hvor han i øvrigt designede virksomhedens
første logo til brug på en stor kontorautomationsudstilling
i Forum i København, "K 63." Der skulle lægges
lidt afstand til det lidt støvede ATV-institut-image.
Senere i 60'erne kom der et nyt
logo til det var det berømte "r" (sort)
"c" (kromorange). Det blev fra 1967 professionelt indarbejdet
og levede derfor i mange, mange år. Det blev designet af
industriel-designeren, Erik Blom Nielsen, der da arbejdede på
arkitekt Bent Severin's tegnestue i det indre København.
Freddi Schlechter var noget pikeret over, at han ikke blev sat
på dén opgave
Vi må ha' en sprællemand
I slutningen af 60'erne
omtalte den karismatiske direktør, Niels Ivar Bech sin
virksomhed som et "datamatisk værksted i vækst."
Og da den entusiastiske organisation for en stor dels vedkommende
bestod af dynamiske sprællemænd, var der et kvikt
hoved, der foreslog, at vi måtte have udvikleten datamatisk
sprællemand. Måske inspireret af, at vi havde anvendt
Leonardo da Vinci's berømte tegning af den nøgne
mand med de udstrakte arme på forsiderne af RC 4000 programmeringsmanualerne.
Dét var lidt avanceret, mente nogle, men det var jo lige
efter'68
Sprællemanden skulle være
et fælles, overordnet symbol. En let genkendeligt ikon,
der skulle anvendes med konsekvens i bestræbelserne for
at udbrede og professionalisere budskabet om Regnecentralens
virke og styrker i ind- og udland i dag ville man kalde
det for "branding", men det begreb var ikke opfundet
endnu. Så vi gjorde det bare sådan som Niels
Ivar Bech havde lært os det. Som traditionen var i de dage
i det pulserende datamatiske værksted.
Freddi Schlechter fik opgaven
og dét var han glad for. Han tegnede og malede i
slutningen af 1969 og brugte bl.a. fragmenter af de mange brochurer,
han i årenes løb havde produceret for Regnecentralen.
Det blev til et flot, stort og farvestrålende kunstværk,
der i flere år hang på Niels Ivar Bech's kontor i
Rialto-komplekset på Frederiksberg.
Mange anvendelsesområder
Kunstværket
eller rettere en meget mindre, noget forenklet udgave (også
en original Freddi Schlechter) - blev så reproduceret
og fra vinteren 1970 i de kommende år anvendt som plakat,
overføringsbilleder, selvklæbende etiketter, der
kunne sættes de underligste steder, plasticbæreposer
ja, der blev sågar fremstillet støbejernslysestager
(design: Erik Blom Nielsen) til gavebrug. Og keramikeren Engelke
Tvermoes anvendte i 1971 også sprællemanden som en
del af nogle specialfremstillede keramiksmykker, hvori også
indgik transistorer og andre elektroniske små-komponenter.
I begyndelsen af 1970 bad vi
Freddi Schlechter om at skabe endnu en sprællemand i omkring
to meters højde. Den blev malet på træ og
derefter udskåret, så den kunne bruges på de
mange udstillinger, Regnecentralen i de år deltog i i såvel
Øst- som Vesteuropa med sin nye, danske supercomputer
RC 4000.
Skægt eller underligt
- nok blev sprællemanden vist kun brugt af Regnecentralen's
såkaldte Industrisektor. Servicesektoren syntes, så
vidt jeg husker, at den var for poppet!
Hvor blev de af
Sprællemandens/mændenes
videre skæbne? Efter Niels Ivar Bech's skilsmisse med Regnecentralen
i foråret 1971 - og reorganiseringen af informations-
og reklameafdelingen i sommeren samme år - blev sprællemanden
vist ikke rigtig brugt mere. De to originalværker kom til
Regnecentralens fabrik i Præstø, hvor de blev brugt
som udsmykning. Den endelige skæbne er ukendter der nogle,
der ved noget?
Den forenklede original, der blev reproduceret efter, er fortsat
i min varetægt indrammet af en flot sølvramme.
En varm tak til Freddi Schlechter's
familie fordi den i 2000 gav tilladelse til, at vi må anvende
sprællemanden som logo for Data-arkæologerne.
Peter Ambeck-Madsen (bl.a.
tidligere informations/reklamechef i A/S Regnecentralen indtil
sommeren 1971).
(6. september 2002)
|
