Home:

Velkommen
Virtuelt Datamuseum
Foreningen
Bliv medlem
Kontakt DDHF
Logon som medlem
Dansk Datamuseum
Donationer
Efterlysninger
Links

Dansk datamuseum /

Dansk Datamuseum

The Niels Ivar Bech Computer Museum

Dansk Datahistorisk Forening arbejder på at etablere et museum for den danske edb-udvikling fra omkring 1950 frem til i dag. Museet skal integreres med andre it-relaterede aktiviteter, som tilsammen har arbejdstitlen BIT House.

BIT House  tænkes etableret på en grund i Ballerup lige ved siden af Ingeniørhøjskolen. Grunden er velvilligst stillet til rådighed af Ballerup Kommune.  Foreningen har sammen med arkitekt Lars Haastrup udarbejdet et prospekt, der illustrerer visionen bag projektet. Sammen med Rambøll Management er foreningen i færd med et forprojekt, der skal munde ud i en 'feasibility analyse'. Desuden er der nedsat tre arbejdsgrupper, der skal se på  flg. opgaver:

  • Museets indhold og aktiviteter. Gruppen vil bl.a. arbejde med udstillingernes logiske og fysiske opstilling, aktiviteter i museet, målgruppen for museet. Gruppen ledes af Henning Isaksson.
  • Museets fysiske rammer og praktiske forhold. Gruppen vil især arbejde med bygningsindretning, adgangsforhold, tekniske installationer og lign. Gruppen ledes af Poul Testmann
  • Museets organisering og finansiering. Gruppen vil arbejde med museets formelle status og vedtægter, personaleforhold, PR-arbejde, relationer til off.myndigheder og andre museer. Desuden vil gruppen arbejde med museets økonomi, både hvad angår byggeprocessen og den senere drift. Gruppen ledes af Finn V. Nielsen.

Foreningen har gennem årene samlet en lang række effekter af historisk art.  Materialet omfatter

  • Dansk-produceret edb-udstyr, deriblandt en Gier-datamat, en CR80-datamat og en RC4000-datamat.
  • Udenlandsk edb-udstyr benyttet i Danmark
  • Programmer, manualer og systembeskrivelser udviklet og benyttet i dansk edb.
  • Artikler, bøger, billeder og videoer om den danske edb-udvikling.

En hel del af billederne og teksterne kan findes på Internettet i  Virtuelt Datamuseum 

De større donationer, især af udstyr, er beskrevet under Donationer.
Foreningen savner forskellige effekter, der har spillet en væsentlig rolle i den danske edb-udvikling, se under  Efterlysninger .
Oplysninger om foreningen findes på Foreningen.



Dette dokument er sidst opdateret: 30-April-2009, 21:08:30