 På hylde efter hylde står der gamle maskiner i 500 kvadratmeter kælder i Ballerup. Men det kræver manpower, penge og plads at få båret dansk ithistorie frem i lyset, og intet af det har dataarkæologerne, Jørgen O. Bjerregaard og Poul Testman – endnu. Foto: Claus Thorhauge.
[Home]
|
Prosabladet, januar 2003
|
| En række danske it-veteraner har
slået sig sammen for at bevare den danske edb-historie for eftertiden – fordi ingen
andre gør det. I to store kældre i Ballerup har de samlet en unik samling klenodier, der
fortæller om en stor dansk epoke i dansk it, der er ved at blive glemt af både
historikere og museumsfolk. Personligt har jeg aldrig hørt om nogen, der har en klassisk mainframecomputer af dansk tilvirkning stående hjemme dagligstuen. Og det er måske forklaringen på, hvorfor den danske it-historie er et overset kapitel forbeholdt en række ældre entusiaster med en tidligere karriere i stolte – men nu for længst lukkede – danske edb-giganter som Regnecentralen, Christian Rovsing A/S og Dansk Data Elektronik. Datidens store computere var indviklet teknik, som kun en lille indviet kreds beskæftigede sig med. Så selv om pc’en i dag er en afgørende faktor for samfundslivet og de fleste menneskers dagligdag – både på arbejde og i fritiden – så er edb-historien nærmest forsvundet i glemsel. Pc’en fik sit folkelige gennembrud i løbet af 80’erne. Alt det, der gik forud er pist væk. Det er ikke engang kommet på museum – endnu. Dataarkæologernes kælder – Pludselig ser vi jo, at computeren er blevet hvermands eje. Det er jo ligesom trykkerimaskinerne. Gutenberg jo har haft enorm betydning for os alle. Det har computeren også, og den historie er så speciel og interessant, at man ikke bare kan putte den hen i et hjørne og glemme den, forklarer dataarkæolog Poul Testmann, der selv har en mangeårig karriere i Regnecentralen bag sig. Det er derfor Dansk Datahistorisk Forening, eller Dataarkæologerne som de kalder sig, har inviteret PROSAbladet ned i en lavloftet, trang og overfyldt kælder under Ballerup Kommunes gamle rådhus. Hernede gemmer it-veteranerne en del af deres enorme skat. Det er i disse kældre den danske edb-historie skjuler sig. Hylde efter hylde med gamle computere – eller datamaskiner, som det hed dengang. – Det begyndte i 1989, da min genbo kom over for at få mig til at overtage en manuel huller til hulkort. Den er godt nok fra 1928, men alligevel hører den jo ikke hjemme under stråtag, men på et datamuseum, fortæller museumsleder på Ballerup Egnsmuseum, Jørgen O. Bjerregaard. Ballerup Egnsmuseum er et lokalhistorisk museum med vægt på det oprindelige bondesamfund på egnen. Derfor virkede det helt malplaceret at mosle gamle computere ind ved siden af alkover og hesteforspand i lavloftede bindingsværkshuse. Men Jørgen O. Bjerregaard lovede i stedet at finde et datamuseum til maskinen. Men det kunne han ikke – det eneste, der lignede, var et datamuseum i Boston i USA. Ballerup Kommune er en tidlig dansk udgave af Silicon Valley. Både Regnecentralen og senere Christian Rovsing etablerede sig her, og kommunen har i dag den største koncentration af it-virksomheder i Danmark. Derfor var kommunen også interesseret i at bygge et museum op om den gamle hullemaskine. Begyndte med de store ambitioner – Borgmesteren var fyr og flamme. Men hurtigt gror projektet os over hovedet, fortæller museumsleder Jørgen O. Bjerregaard med henvisning til et ambitiøst projekt om etablering af både museum, hotel, showroom, konferencefaciliteter og meget mere på den tidligere Skovlunde Flyveplads. – Det var meget ambitiøst. Men vi begyndte at bygge skorstenen, før vi havde fundamentet i orden, forklarer Jørgen O. Bjerregaard. Hele projektet ender i skuffen. Men i stedet fortsætter museumslederen sammen med en lille gruppe entusiaster at samle effekter ind. – Jeg blev tit ringet op af virksomheder, der ville af med materiel, og så tog vi af sted med en lastbil fra kommunens materielgård for at redde tingene fra at blive smidt på lossepladsen, fortæller Jørgen O. Bjerregaard. Den opsamling af gamle computere, kabler, manualer, dokumentation, billeder og meget andet fortsætter op gennem 80’erne, selv om kommunen hen ad vejen strammer op på sin medvirken, så Jørgen O. Bjerregaard i stedet begynder at anmode virksomhederne om selv at aflevere de gamle ting – så han slipper for at hente effekterne. De første mange år er en gigantisk og kritikløs indsamling. De store danske hardwareproducenter – I starten var det bare om at rage til sig. Det var først senere, vi valgte at begrænse os til den danske it-historie, fortæller Jørgen O. Bjerregaard. Og det er derfor, man i hovedsagen finder maskiner, datamedier, dokumentation, breve og fotografier fra Regnecentralen, Christian Rovsing A/S og Dansk Data Elektronik i de cirka 500 kvadratmeter kælder, som dataarkæologerne foreløbig har stuvet tingene af vejen i. For endnu er tingene kun til opbevaring. Der er hverken bygninger, penge eller kræfter til at systematisere og demonstrere de gamle maskiner for offentligheden. – Vi brænder jo efter at få fat i loddekolberne. Når først vi får mulighed for det, går der sport i at få de gamle maskiner op at køre, vurderer Poul Testmann, der selv er uddannet civilingeniør, men hele sit liv har koncentreret sig om den administrative side – og skrevet kode. Selv opfatter han sig selv og de andre dataarkæologer som nostalgikerne bag et jernbanemuseum, hvor de drivende kræfter er DSB-veteraner, der elsker at holde liv i de gamle tog og lokomotiver. Da computeren blev voksen Da Egnsmuseet i Ballerup i 1999 alligevel satte en del af de gamle datamaskiner ind i bindingsværksbygningerne og åbnede udstillingen „Da computeren blev voksen", dukkede der pludselig også en del gamle edb-folk op, der ville være med. – Men ellers var det de unge mennesker, der var på museum. Det var mange børn og unge, der kom slæbende med deres forældre. Alle unge ved jo, hvad en harddisk er, og så var det spændende at se Gier’ens enorme tromlelager. Selv om mange også undrede sig over, at de ikke kunne finde skærmen, fortæller Jørgen O. Bjerregaard med henvisning til Danmarks første seriefremstillede datamaskine, Gier, som Regnecentralen begyndte at producere i 1961. Det er indlysende, at netop Ballerup Egnsmuseum bør være centrum for dansk it-historie, fordi en del af de store gamle virksomheder valgte at slå sig ned i Ballerup, og i dag er kommunen på den københavnske vestegn at sammenligne med det amerikanske Silicon Valley, hvor en lang række store it-virksomheder har etableret sig. Men landbrugshistorie og nyere it-historie fungerer ikke sammen. – Vi prøvede jo at få nogle af de store maskiner stillet op på Egnsmuseet, men der var for lavt til loftet, brostenene var skæve. Det dur jo slet ikke, forklarer museumsleder Jørgen O. Bjerregaard. Han peger på, at det må være et kommende museums opgave at vise maskinerne i drift. Og flere af dem i kælderen kan samles og bringes til at fungere igen. Gå en tur i maskinen Derfor har dataarkæologerne i stedet valgt at begynde med at etablere et virtuelt museum – på internettet. – Det er et scoop, fordi vi så kan komme i gang med at formidle det enorme materiale. Samtidig har det fået fokus lidt væk fra maskinerne og fået os til skaffe dokumentation, beretninger, fotografier og den slags. Så kan vi altid sætte os til at skrue på de gamle ting, mener Poul Testmann. Indtil videre er dataarkæologerne – eller Dansk Datahistorisk Forening som foreningen formelt hedder efter den stiftende generalforsamling i august i år – stille og roligt begyndt at indscanne gamle dokumenter og lægge dem ud på adressen www.datamuseum.dk. – Vi har haft et projekt med multimediestuderende fra Københavns Tekniske Skole, der lavede en 3D-animation, hvor man åbner teaktræsdørene til Gier-computeren og fordyber sig i maskinens indre. Simpelthen går rundt om den, fortæller Poul Testmann, der beklager, at animationen er for tung og langsommelig til, at den kan lægges på internet. Datamaskiner nynnede under arbejdet Til gengæld har en af dataarkæologerne programmeret en komplet virtuel simulator af Giermaskinen på museets hjemmeside. Gamle it-folk kan med vemod mindes lyden af Gier, når den regner. Det var dengang, man satte en højttaler til beregningerne, men det kan anbefales at lytte med. Det lyder smukt – selv med nutidens ører. Men der går nok nogen år, før de næste generationer kan få lov at lytte til en rigtig datamaskine, fra dengang de spillede musik, mens de arbejdede. Et virkeligt fysisk dansk datamuseum er stadig fremtidsmusik, og foreløbig bliver maskinerne i kældrene i Ballerup – uden udsigt til at komme frem i lyset. Denne gang vil museumsleder Jørgen O. Bjerregaard begynde et andet sted, end ved det fejlslagne projekt fra slutningen af 80’erne. – Vi skal have mere styr på det her projekt, før vi kan begynde at gå ud og spørge om penge, vurderer han. Alligevel har dataarkæologerne sat sig et mål: Et dansk datamuseum skal åbne senest den 13. februar 2008. Den dag er det nemlig præcis 50 år siden Danmarks første datamaskine, Dask (Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator, red.), blev indviet. En fødselsdag, som dataarkæologerne i øvrigt fejrer hvert år. BOKS: DE DANSKE IT-KÆMPER Tre danske edb-virksomheder, Regnecentralen, Christian Rovsing A/S og Dansk Data Elektronik har sat deres markante præg på udviklingen af datamaskiner op gennem tresserne og halvfjerdserne og ind i firserne – både i Danmark og i udlandet. Derfor har Datamuseet valgt at koncentrere kræfterne om at samle udstyr og dokumentation fra netop de tre store danske hardwareudviklere. Det er først og fremmest Regnecentralen, der blev stiftet i 1955 og etablerede den første danske computer, Dask, få år efter. I 1961 var Regnecentralen klar med den første danske serieproducerede datamaskine, Gier, og virksomheden fortsatte med udvikling af teknologi og varetagelse af edb-opgaver frem til 1988, hvor Regnecentralen blev solgt til britiske ICL og hurtigt mistede sin betydning og selvstændige status. Civilingeniør Christian Rovsing stiftede sin virksomhed i samme navn i 1963 og blev hurtigt en anerkendt international aktør med edb-teknologi til flyindustri og rumfart med egne produktionsfaciliteter til chips i Ballerup. Midt i halvfjerdserne udviklede Christian Rovsing A/S sin egen 16-bit minicomputer og et avanceret kommunikationssystem til det danske forsvar. Selskabet gik konkurs i 1984 – efter sigende kun tre dage før en kæmpeordre fra Deutsche Bank ville have reddet firmaet. Christian Rovsing blev rekonstrueret i et nyt selskab og solgt i bidder. Senere blev det købt af amerikanske ITT og solgt videre til Alcatel, og netværksdelen blev solgt til BBN. Dansk Data Elektronik er stiftet i 1975 af seks civilingeniører fra Danmarks Tekniske Højskole, der var nogle af de første herhjemme, der arbejdede med mikroprocessorer. Virksomheden udviklede flere datamaskiner til teknisk og administrativt brug og var blandt pionererne på verdensplan, når det gælder Unix-servere med flere processorer. I de senere år opgav Dansk Data Elektronik udvikling og produktion af eget udstyr og overgik fra at være computerproducent til softwarehus og skiftede i 1999 navn til Ehuset. Virksomheden måtte dreje nøglen om i 2001, hvor CSC Danmark overtog en del af aktiviteterne, mens andre blev nedlagt. [Home] |
