Op83/op89
Opmuntrende hændelser på Åhus Amts Sygehus (AAS) og Vejle Sygehus, 1983, 1989.
Opmuntrende hændelser, kompromiser og samarbejde efter indgået kontrakt og installation, fortalt som to korte historier, som illustrerer samarbejde med forstående endog hjælpsomme Jyske kunder. Der er også lidt om teknik, men ikke mere end at det er forståeligt for ikke teknikere, hvis man har en smule tålmodighed. AAS: Labka /HP 1000-systemet i 1983, var et af de tidlige ”nøglefærdige” IT labsystemer og det første HP 1000/Labka -system, som blev leveret i Danmark. Se også beskrivelsen af Labka Demo og produkt 1983.
Niels Jørgen Christensen (NJC) på AAS havde teknisk HP 1000 indsigt som nævnt i Tilfældigheder på RH og AAS. Et nyt HP software produkt F/1000, Form Management Package, var introduceret af HP omtrent samtidig med levering af Labka/HP 1000 systeminstallationen på AAS i 1983, men var ikke ”rimeligt” brugbar.
Lidt Teknik: De skærme som blev anvendt på HP 1000 systemet havde også blokmode egenskaber. Dvs. brugere kunne indtaste data på skærmen, men de blev først sendt til HP 1000 når ”send- tasten” blev aktiveret, endvidere var de så avanceret at kun de felter som brugeren kunne udfylde i skærmbilledet, blev sendt. Den information, som blev sendt som en blok blev lagret i HP 1000 hukommelsen.
Før 1984 var de rutine som indlæste disse blokdata udviklet af JUC på ML systemet, og data blev lagt i selve operativsystemets fælles hukommelse SAM, kun men et link til selve programmet. Dette indebar at selve koden kunne lægge ud på disk og først hentes ind og gå i gang,, når data blokke var indlæst og data kunne så hentes fra SAM. Således kunne der være mange terminaler i gang uden at programmet lå og fyldte op i hukommelsen, medens brugerne sad og tastede. I daglig tale var programmet ”swappet ud på disken.”
Ved leverancen i 83 til AAS kom system F/1000 en væsentlig mere avancer form management system, jævnfør billederne, hvor det var let at tegne billeder og med en række smarte faciliteter. Men den læse-ordre som F/1000 brugte krævede at programmet, medens billedet hang på skærmen, skulle være resident i hukommelsen, da data blokke blev indlæst direkte ved programmets dataområde. Dette fungerede væsentlig hurtigere idet programmet kunne ”gå umiddelbart i gang” når datablokken var indlæst og ikke først skulle hentes ind fra disken. Men hvor mange terminaler var i gang, tog det meget plads op i hukommelsen.
Sagt kort: Meget hurtigere mindre belastning, større ”performance”, smukkere og lettere at kode, men et væsentlig mere hukommelsesforbrug. Hukommelse kunne let udvides, men det kostede.
Kort: Der blev indgået et ”Jysk kompromis”. Sygehuset betalte en hukommelsesudvidelse, DDL leverede et yderligere hukommelseskort, med et ”rimeligt tab.”
I Vejle: Som det fremgår af hovedfortællingen, var det lidt nerver på omkring kontrakten på Vejle Sygehus. Jeg blev venligt af en ”administrator”, ved installationen gjort opmærksom på at man i det ”øvre administrative lag” var meget opmærksom på dette projekt, jeg forstod, at ”projektet” var med en ” ukendt computer leverandør”. Det måtte ikke gå galt ”ingen slinger i valsen”.
På Laboratoriet på Vejle sygehuse var den største og ”vigtigste” analysemaskine i kemisektionen, en stor multikanals analysemaskine en Hitachi. En smule teknik: Labka /HP1000 skulle sende de ”analyseordrer” som maskine skulle udføre, på de prøver, som blev sat i maskinen. Fx prøvenummer/analyse kanal nummer/ dato/ navn. En tekststreng i en sådan tekststreng var de yderligere en start karakter en slut karakter en checksum m.v., De enkelte informationer havde deres plads i strengen og var endvidere adskilt med skilletegn.
Når maskine modtog en fejlfri tekststreng, kom en OK ACK (acknowledge) retur. Var syntaksen ikke OK fik man en NOT ACK, ”men ikke hvad der var galt”. Vi fik hele tiden en NOT ACK selv om vores sendte informationer var som beskrevet i Interface-manualen.
I Århus havde vi i samarbejde sat en tilsvarende maskine op tidligere og der fungerede det, hvorfor så ikke her. Jeg henvendte til den danske Hitachi agent for at høre hvad der var lavet om, men der var der lave noget om, forlød det bestemt.
Hvad nu, jeg drømte ikke om ET, men så billedet for mig den lille 3 mands leverandør, med det ukendte datamaskinefirma, som nok ikke kunne finde ud af det, ikke som den store IBM, og Hitachi koncern. I min nød ringede jeg til NJC, kunne jeg få lidt hjælp han havde jo en maskine efter sigende helt magen til, kunne betjene den m.m., NJC udviklede undertiden også lokale programmer til Labka/ HP1000.
NJC kom fra Århus til Vejle og vi sad i de sene aftentimer på laboratoriet og forsøgte med forskellige formater, der måtte være lavet noget om? Det man sendte fra HP 1000 til analysemaskinen, kunne man overvåge (”snuse” på signal ledningen via en speciel DDL-box) og se på en HP-skærm.
Det var NJC der kom på ide’en. De har nok ændret skilletegn, vi forsøgte med forskellige, skilletegn og bingo det var årsagen! Jeg fornemmede at der var flere på Vejle Sygehus også i administrationen som følte sig lettet, ingen forsinkelser, uenigheder eller skandale. ”Laboratoriets måske vigtigste store maskine kørte fra start integreret med Labka til tiden.”