Tilf/ RH AAS
Tilfældigheder på RH og AAS, 1978/79/83
TILFÆLDIGHEDER, uddybet; priser, risici, tillid/ledelse/ansvar/repressalier og lidt teknik.
”Vi er alle kastet ind i tilværelsen.”
Som nævnt under ”Kort fortalt” var Tilfældigheder det mest betydningsfulde for Labka/HP 1000 projektets opstart og realisering i 1978/79/83, især forhold som punkt A og B.
A: Pengene var der allerede, de ” stod klar” på byggekontoen.
B: Udviklingen HP 1000/RTE III var med de nye avancerede faciliteter fremkommet i 1976/78, som gjorde muligt, ikke blot at udvikle et dataopsamlings projekt, som var det primære formål, men et mindre ”komplet” IT-Labsystem på lidt over 1 år, på en mindre, rimelig billig minidatamat.
Nedenfor er uddybet de 1…6 vigtigste forhold som tilsammen var så væsentlige.
1: RH Sydfløjen bygningen til børneafdelingerne var lige bygget og Mikrolaboratoriet skulle, som flere andre afdelinger, flytte ind i 1979. Der var allerede på byggebevillingen afsat et beløb til automatisering af ML laboratoriet. Intet overflødigt bureaukrati. Ikke noget som lignede organisering projektet på RH i bilag 8 i hovedokumentet. HP gav en stor udviklings/forskningsrabat til universitetssygehuse, vistnok 40%.
2. Minidatamatsystemets udvikling. HP 1000 med operativsystem RTE III, var et avanceret Realtids-minidatamatsystem, i forhold til de (DOS) systemer, som eksisterede få år tidligere. Det nye fremgår (for nørder) af billederne RTE III.
Spørger man AI fås:” Den udviklingsfase, der fandt sted fra 1980 og ti år frem, kaldes ofte for "informationsalderen" eller "digitaliseringsbølgen". I denne periode tog især digital teknologi, computere og internettet fart, hvilket ændrede både erhvervsliv og hverdagsliv markant.”
3: RH Datasystemet, med det meget gamle system fra 1969 i Dataafdelingen, fungerede dårligt.
4: Overingeniør Aksel Mygind, som så det som en væsentlig opgave at bidrage til automatiseringen/udviklingen af laboratorierne med ny datateknik, havde teknisk indsigt, og var lydhør over for sine medarbejderes argumenter.
5: ML’ s chefoverlæge, Henrik Olesen, var positiv og bidrog til automatiseringsprojektet på det nye laboratorium.
6: Én elektroingeniørstilling var nogle år før blev nomineret med henblik på automatisering/udvikling, og ingeniøren havde på RH/CL arbejdet med en HP 1000 / HP 2114 (16KByte), en lille gammel brugt computer (Cams projektet). Tilsvarende forhold, dvs. ”tilfældigheder”, eksisterede for salg/aftale/levering af det første Labka-system på kommercielle betingelser til Åhus Amtssygehus (AAS) i 1983/84.
På AAS laboratoriet var kemikeren cand.scient. Niels Jørgen Christensen (NJC) ansat under Laboratoriets chef, overlæge Henry Karstoft (HA). NJC havde tidligere været ansat på Viborg Sygehus, hvor han havde beskæftiget sig med HP 1000, dog kun med den tidlige gamle version af operativsystemet DOS. Mangel på manpower backup af Labka blev ”omgået” ved at AAS fik fuld tilgang og brug af kildeteksten fra Labka på AAS, såfremt supporten af Labka ikke var rimelig, noget som absolut ikke var kutyme.
Den væsentligste årsag til at AAS turde indgå en aftale var således, at Laboratoriets chef HA havde tillid til NJC og hans indsigt. Se også annoncering af Labka/HP 1000 Demo i Vedbæk og Århus i 1983. Labka/HP 1000 som et ”produkt”.
Risici/repressalier Omkring 1980 var der kun ganske få minidatamat IT- laboratorie systemer på markedet i Scandinavian. De fungerede (så vidt vides) i batch-mode og funktionerne var ikke så imponerende. Årsagen var teknikken. Udviklingen af software og især hardwaren samt prisen, tog et ”spring fremad”, fx kom halvleder hukommelse omkring 1975, fx med HP 1000 MX. Grundet de begrænsede ydelser og resultater, som var opnået på IT-laboratorie-området før og omkring 1980, blev sådanne projekter ofte betragtet som ”risikable”. Udviklingen beskrevet på RH i bilag 3, bidrog også hertil.
Således forlød det, at overlæge HA’s stilling måske var i fare, da Labka-systemet, som kostede omkring 1 mio. kr., var sat i gang ”meget” på hans initiativ 1983. Der herskede blandt ”nogle” i Vejle også en vis nervøsitet vedrørende Labka-projektet, selv i 1988.
Det første Labka/HP1000 system på RH/ML fulgtes også meget nøje på RH. Systemet var, som tidligere nævnt, indkøbt af Ingeniørafdelingen af overingeniør Aksel Mygind, så han var direkte ansvarlig.
Da minicomputeren var indkøbt i 1978 og udviklingen havde været godt i gang i mere end ½ år, var løbet lige som kørt, og der blev bevilget 1 måneds extra ekstern programmeringsassistance. Overlæge Kjeld Jørgensen, CL, som også var medlem af RH’s datagruppe, anbefalede denne konsulentassistance (Brian Knob bilag 17). Brian kodede en del af udskriftsprogrammet på Labka.
Rutineopstart, Dagen for Labka-systemet på ML og Den Grønne papir skærer.
Der havde været lidt ”nerver” på og en hel del frivillig ulønnet udviklingsoverarbejde for JUC i 78/79. Der var nu gået ca. 1 år. Det måtte ikke under nogen omstændigheder gå i ”kage”. Derfor var det en stor dag, da Labka/HP 1000 gik i rutinedrift i 1979, med svarafgivelse mm. til hele RH sydfløjen/børneafdelingerne. Med også en lidt morsom hændelse jævnfør anekdoten om Den Grønne papir skærer.
ML havde inden ”den store dag” stillet nogle få laboranter til rådighed, for en omfattende test af samtlige samtidige IT-procedurer, rekvirering, svar indrapportering, udskrift mm. Det var gået godt, så ”alt” var parat. For at forstå anekdoten om Den Grønne papir skærer, er det nødvendigt med en anelse teknisk forklaring. Først lidt om udprintning af analysesvar på kort tid.
Når det var vigtigt, var årsagen, at når lab-”arbejdsdagen” var ved at nå ” til ende”, hvor mange men ikke alle svar var færdige, skulle svarene ud på de kliniske afdelinger inden lægerne gik hjem og det ny vagthold trådte til. Derfor ser man også om vigtigheden af hurtige printere omtalt i KJ notatet mm. bilag 3. (Der skrives om printer til 1/5 mill kr. og bemærkningen om, at hurtige printere er dyre).
Når man printede svar ud, ønskede man, hvis det var muligt, at alle svarene var på én side, så man ikke skulle ”sidde” med flere sider for den samme rekvisition/prøvetagning. Men da analyseringen kan tage forskellig tid, kan dette ikke middelbart ofte lade sig gøre, specielt hvis svarene skal hurtigt ud. Der var i ML/Labka-systemet, ingen såkaldte matchingskørsler, som i batch-systemer, da alle funktioner var i realtid, så printning af svar kunne umiddelbart startes, men der var yderligere 2 forhold, en slags løsning på ovennævnte dilemma:
I: I ML-systemet registrerede man, modsat på CL, hvilke analyser der var rekvireret på rekvisitionen. Dvs. systemet kunne se om alle svar var indgået på rekvisitionen og kunne derfor foretage en selekteret udskrift af disse. Så var en del af printerarbejdet udført, som regel noget tidligere end den senere udskrift.
II: Til den senere udskrift, hvor fx” alle” svar kom med og en ”*” angav at noget kunne være i restordre. Her blev der udviklet en mindre program- feature/modifikation”, som fik linjeprinteren, som var ”angivet” til 200 linjer per minut, 132 karakterer per linje til, ”på en måde”, at køre dobbelt så hurtigt, svarende til 400 linjer per minut.
Man kunne have indkøbt en hurtigere printer, men prisen skulle holdes inden for budgettet for byggebevillingen!
I: & II: Gjorde tilsammen det muligt at udskrive rutinesvar ca. 4 gange hurtigere end ”normalt”. Her en lille forklaring, en meget simpel teknik, også for ikke nørder. En skriveordre for en enkelt linje i HP 1000 systemet kunne fx se ud som følger, i programmeringssproget Fortran4x.
WRITE(lu,100)Dataud, hvor lu er nummeret på printeren, Dataud er navnet på de data (indeholdende data for en linje) som skal skrives ud, og 100 er nummeret på den format sætning, som angiver, hvordan data ”skal se ud” når de printes.
Men en feature i HP1000 RTEIII /Fortran4x gjorde, at man i stedet for lu nummeret kunne angive en buffer/tabel og fx skrive: WRITE(ubufLeft , 100)DataudA eller WRITE(ubufRight,100)DataudB, hvor ubufLeft og Right fx hver kunne indeholde en linje på hver 60 karakterer max. svarende halvdelen af linjeprinterens bredde på 132 karakterer. Med en enkelt ordre (Equivalence)) kunne man sørge for, at de 2 ubuf tabeller lå inde i, henholdsvis til venstre og til højre, i fx en ubufBig (en linje a 132) karakterer. Hvor linjen så kunne udskrives ”som om” printeren WRITE(lu,ubufBig) ”kørte som i to baner”, hver på 200 linjer per minut.
Anekdoten skyldes, som fremhævet flere steder i hovedokumentet, at CL ikke fik forevist Labka/hp1000 systemet. Det var en sandhed med modifikationer. KJ og CL’s kemiker kom på besøg i ca. et kvarter for at lykønske os ”på dagen” og måske se hvordan det gik. De kom netop som linjeprinteren kørte på fuld speed og laboranten dernæst tog den udskrevne dokumentbunke fra printeren, lagde den på Den Gønne papir skærer, så der kom 2 bunker med svar, en fin dag.
Det var ikke kun nørderi, antallet af hasteprøver faldt med 50%, jævnfør dokumentationen, efter IT-systemet blev indført, Bilag17, grundet den bedre/hurtigere generelle service. Ser man på økonomiske forhold, var ”tommelfingerreglen” at en hasteprøve kostede det dobbelte af en ”almindelig” rutineprøve.