Fortælling/Oplevelser på RC i 70'erne

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning

Min første periode blev fra 1971 til 1979, hvor jeg oplevede betalingsstandsningen i 1979.

Var blandt andet med i en lille gruppe medarbejdere, der fik lejlighed til at kigge RC i 'kortene', hvad angår den økonomiske situation, foranlediget af og på direktør C.C. Sandberg's kontor. Om det var for, at vi overfor kollegaer skulle virke som beroligende ambassadører for direktionen, erindrer jeg ikke... Jeg var den gang ansat i konsulentafdelingen for økonomiske rammesystemer for servicebureauet ...

Når C.C. Sandberg holdt medarbejdermøder i frokoststuen havde han en karakteristisk vane med at afslutte sine indlæg med PUNKTUM - for at angive, at sådan var det bare - altså ikke til diskussion.

En anden ting, jeg husker tydeligt, var da jeg som kundekontakt, senere søgte job hos RC. Da foregik ansættelsesinterviewet i Rådhuskælderen overfor Rialtobygningen, hvor servicebureauet lå. Altså et frokostmøde med deltagelse af Konsulentafdelingens chef Leif Hansen og hans mellemleder Mogens Kindberg. Jeg havde nogen gange, som kundekontakt hos Tovværks fabrikken Jacob Holm & Sønner, under mit studie i Databehandling ved Merkonomskolen, fået lov til at se, hvordan man kundetilpassende vores løsning i ramme systemet RC Salgsstyring, som blev kørt på CDC 1604 i stueetagen. Efter ansættelsen 'hørte' jeg, at jeg sikkert nok blev oplevet som en, der var meget videbegærlig.

De første ca. 6 måneder af min ansættelse havde jeg oppebearbejdet over 300 timer overarbejde - hvilket med regionschefen Schreiner Anders mellemkomst blev 'præmieret' med en lønforhøjelse. Jeg kunne havde valgt en rejse med min familie, men vagte altså lønforhøjelsen.

Kom tilbage i 1982, som RC's EDB-chef til udgangen af 1988 (da ICL kom ind i billedet ville jeg realisere en gammel drøm) - Herefter fik jeg RC som kunde i min egen virksomhed det meste af året efter. Har i dette forløb haft kunder som Danske Banks Koncern personalefunktion (i 10 år), PFA, Ericsson, Landbrugs Rådet, Lån & Spar Bank, Synoptik og mange andre...