Regnecentralen

Fra DDHFwiki
Spring til navigation Spring til søgning

Regnecentralen (eller RC) blev startet som et ATV institut. ATV, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, havde i 1948 nedsat et regnemaskineudvalg, som foreslog oprettelse af et institut, der skulle bygge og drive en elektronisk datamaskine - DASK - og arbejde for at udbrede kendskab til og viden om datamaskiner i Danmark. I 1955 blev instituttet dannet under navnet Regnecentralen, Dansk Institut for Matematikmaskiner (Eng: Danish Institute of Computing Machinery[1]) og de første medarbejdere ansat. Regnecentralen fortsatte med at udvikle nye generationer af computere, og var den største IT hardware producent i Danmark indtil 1992, hvor de blev opkøbt af ICL og alle udviklingsaktiviteter stoppet. RC ophørte som selvstændigt firma.

DASK

Takket være en engangsbevilling på 900.000 kr fra Staten lykkedes det - med hjælp fra det svenske Matematikmaskinnämnden - at bygge DASK, den første elektroniske datamaskine i Danmark, så den kunne indvies i februar 1958. DASK blev straks taget i brug til en række tekniske beregninger og snart også til administrativ databehandling. DASK kørte som servicecenter-maskine i ca. 10 år, hvor maskinen gradvis blev udbygget. Da DASK blev stoppet i 1967, kom et af de store skabe med elektronik til Teknisk Museum, og DDHF har en række mindre enheder i sin samling. (Navnet DASK står for Dansk Aritmetisk Sekvens Kalkulator.)

Efterfølgende produkter

Allerede i 1959 gik RC i gang med at udvikle en ny datamaskine. Den fik navnet GIER (Geodætisk Instituts Elektroniske Regnemaskine), fordi Geodætisk Institut købte den første maskine på bestilling. Der blev efterhånden bygget i ca. 50 stk. GIER, som blev solgt i Danmark og i adskillige europæiske lande både i Vest- og Østeuropa. GIER blev udvidet til et system. Der kunne tilføjes printer, magnetbåndsstationer, endda en magnetbånds-karrusel. Til GIER introducerede RC verdens hurtigste hulstrimmellæser, RC2000, som læste med en hastighed af 2000 tegn pr. sekund. RC oprettede et servicebureau baseret på GIER samt en udviklingsafdeling i Århus. RC2000 blev til et selvstændigt produkt i 1963. I 1965 lanceredes RC1000 Datalogger og RC3000 konverteringssystem, og i 1969 starter leveringerne af RC4000 computersystemet.

Firmahistorie

I 1964 blev Regnecentralen reorganiseret som et aktieselskab samtidig med at virksomheden blev større. Aktiviteterne omfattede udvikling og salg af datamaskiner og hjælpeudstyr, servicecentervirksomhed og omfattende undervisningsvirksomhed, og der blev oprettet datterselskaber i flere europæiske lande. I 1972 blev det nødvendigt at tilføre ny kapital, Niels Ivar Bech, der havde været direktør helt fra starten, måtte gå af, og udviklingsaktiviteten måtte begrænses en del.

Regnecentralen af 1979

I april 1979 gik Regnecentralen i betalingsstandsning. De dybereliggende årsager til denne situation var på grund af selskabets meget kraftige ekspansion. Denne kraftige vækst, der over de seneste fem år havde øget omsætningen fra 135 mill. kr. til 400 mill. kr., havde stillet meget store kapitalkrav, som kun i begrænset omfang havde kunnet opfyldes gennem indtjeningen. Det lykkedes ikke at tilføre ny kapital til det samlede selskab og en konkurs[2] blev en realitet. Ved rekonstruktionen blev der dannet tre nye selskaber: A/S Regnecentralen af 1979 (CVR:86631628), RC Datacenter A/S til at drive servicebureauerne og DP Computers A/S, som var en salgs- og serviceorganisation til Datapoint kontorcomputere og lokalnet.

Regnecentralen af 1979 (RC79) overtog hardware og software udvikling, og havde nogle hurtige successer:

  • Telefon­oplysnings­systemet blev solgt til Kuwait og oversat til arabisk. Dermed kom der også en RC853 terminal med arabiske bogstaver.
  • Det første nye produkt var RC700 Piccolo til skoler, som RC gennem RC7000 havde stærke forbindelser til.
  • RC Mosaik virksomhedsstyringssystem på RC8000 til den private sektor.
  • RC3502 blev udviklet som den centrale komponent i Paxnet og Alarmtransmissionssystemet.

RC79 havde de første to år et underskud på henholdsvis 10 og 36 millioner. I 1981 var der endnu et behov for kapital­tilførsel. ITT gik via deres danske datterselskab SEK ind som 50% ejer, og de overtog via en management aftale kontrollen med RC79. Produktudvalget blev forenklet. Den fremtidige satsning bliver på offentlige kunder og større virksomheder.

I 1988 blev der etableret et samarbejde med ICL, som skyder 70 mio. kr. ind. Navneændring til RC International A/S. Pensam og de øvrige danske aktionærer sælger derefter deres aktier i RC til ICL i 1991, som i årene inden havde opkøbt Nokia Data. Der foretages en sammenlægning af ICL, Nokia Data og RC International. Fremover hedder virksomheden ICL DATA. ICL afvikler al produktudvikling i Danmark i 1992.

RC Produkter

Kronologisk orden:

Kildemateriale

Foreningens billedarkiv Datamuseum Fotos rummer bl.a. mange billeder fra Regnecentralen. En masse dokumenter fra Regnecentralens dokument-bibliotek er skannet og findes i RCSL arkivet, som rummer dokumenter, manualer og programmer med RCSL numre.

Personer af særlig betydning for RC

Diverse artikler

  1. ↑ kilde: Digital Computer Newsletter, Jan 1956
  2. ↑ Orientering om Regnecentralen, 12. sept. 1979 af Erik Porsberg
Hentet fra "https://datamuseum.dk/w/index.php?title=Regnecentralen&oldid=56979"